Hovedregning
Vælg regningsart og sværhedsgrad, og kom i gang. Øv addition, subtraktion, multiplikation og division, hver på tre sværhedsgrader. Et rigtigt svar giver ét point, og et forkert svar koster tre. Kan du samle 40 point og gennemføre spillet?
Spil Rangliste
Hovedregningsstrategierne kan øves hver for sig
Addition og subtraktion
Tiervenner Grundlaget for hovedregning. Lær de fem par, og øv dem lige her.
Op til ti og videre Når en sum går over ti, så gør altid et stop ved ti. Fyld det første tal op til ti, og læg resten til.
Addition fra venstre I hovedet lægger du sammen fra den største pladsværdi og ikke fra den mindste, som du gør på papir. Begynd med det andet tals tiere.
Subtraktion med opdeling Træk tierne fra og derefter enerne. Det samme greb som ved addition, bare i den anden retning.
Subtraktion ved at tælle op I stedet for at låne tæller du fra det mindste tal op til det største. I første trin bruger du altid en tierven.
Afrund og korrigér Når et tal du lægger til, eller det tal du trækker fra, ligger lige under et rundt tal, så regn med det runde, og ret til sidst. Træk fra når du lægger sammen, og læg til når du trækker fra.
Konstant differens Flyt begge tal lige meget indtil det tal du trækker fra, er rundt. Differensen ændrer sig ikke, og der er ingen korrektion.
Multiplikation
Multiplikation med otte Tre fordoblinger i træk, og undervejs får du 2- og 4-tabellen foræret.
Kvadrattal som ankerpunkter Lær de ni kvadrattal udenad, og brug dem til at nå produkterne ved siden af. Gangetabellens sværeste hjørne ligger lige ved kvadrattallene.
Multiplikation med ni Egentlig er det bare at gange med ti og trække fra én gang.
Multiplikation med opdeling Del den største faktor op i tiere og enere, gang hver del for sig, og læg resultaterne sammen.
Multiplikation af tocifrede tal Del den ene faktor op, og gang den anden faktor med hver del. Intet nyt her, bare ét lag mere.
Afrunding ved multiplikation Gang med det runde tal i nærheden, og ret til bagefter. Korrektionen er afstanden gange den anden faktor.
Halvering og fordobling At gange med fem er at gange med ti og halvere. Halverer du den ene faktor og fordobler den anden, bliver produktet det samme.
Multiplikation med elleve Skil cifrene i et tocifret tal ad, og sæt deres sum i midten. Når summen bliver over ni, bliver kun dens enerciffer stående i midten, og du lægger én til cifferet til venstre.
Kvadratet af et tocifret tal Vælg den nærmeste hele tier. Flyt den ene faktor derhen og den anden lige så langt i den modsatte retning, gang de nye faktorer, og læg kvadratet af afstanden til.
To kvadraters differens Når to faktorer ligger lige langt fra et rundt tal, så gang tallet midt imellem dem med sig selv, og træk kvadratet af afstanden fra.
Kvadratet af et tal der ender på fem Fjern femtallet bagerst, gang resten med det næste tal, og sæt 25 bagpå. 35 i anden er 3 × 4 = 12 med 25 bagpå, altså 1225.
Division
Kontrol
Spil Rangliste
Del